Beklædning

Vi har ikke nogen regel der sige hvad tøj jeg må gå i men der er alligevel en undertone om hvad Herren gerne vil se mig i derfor er han også næsten altid med mig ude og købe tøj ikke fordi jeg ikke må købe tøj selv men fordi jeg gerne vil gå i det tøj som han syntes er flot og som han kan lide at se mig i.

Mit skab er fyldt med kjoler og nederdele og lige nu hvor vinteren venter lige om hjørnet bruger jeg strømpebukser og smarte bukser dertil.

Om sommeren bruger jeg meget selvsiddende nylon strømper eller hofteholder og de nylonstrømper som er beregnet dertil.

Trusser er ikke noget jeg bruger om sommeren det gør så også at jeg skal tænke mere på hvordan jeg bukker mig ned når jeg evt. skal samle noget op fra gulvet, når jeg sætter mig ind i bilen foregår det pænt med samlet ben, de trapper der er åben og hvor man kan stå nede under og se lige op under kvindernes kjoler er en udfordring for uanset hvor meget man prøver at gå pænt kan beskueren se næsten alt.

Bukser bruger jeg også men det er mest når jeg går og roder med noget som jeg ved der vil svine mig til der syntes jeg det er dejligt at jeg ikke skal tænke på om der kommer pletter som jeg ikke kan få af ved vask.

højhælede støvler eller stiletter bruger jeg altid når jeg skal ud af huset det er sjælden jeg bruger tennissko så er det fordi at vi skal noget hvor de er bedst egnet.

Læder aften.

 
I aftes var huset fuld af dejlige mennesker som også er inden for miljøet der blev snakket og grinet meget spist kage, drukket kaffe og te.

Der var et par stykker som lavede piske og imens de var ved det gik min kæreste og jeg i gang med at lave to par manchetter, de to par kom sig af at jeg havde målt efter en skabelon og gik ud fra at de mål passede mig, men da jeg har tynde håndled blev de alt for store så i stedet for at smide det læder væk som var skåret til besluttede vi at skære et par nye som passede, de Århus manchetter der er for store vil vi nu sætte til salg.

Ansigtet ud af til.

At man får smæk i den bare er ikke noget som man snakker med andre om uden de altså er til det samme hvorfor det skal være sådan i nutidens samfund hvor man ellers kan snakke om alt mellem himmel og jord uden der bliver set skævt til en er for mig lidt af en gåde.

Det er som om at når snakken nærmer sig et eller andet som kan minde lidt om noget seksuelt så tager folk en maske på de bliver stramme i ansigtet selv de som er ens nære kollegaer og som man ellers kan snakke med om alt.

Engang imellem tænker jeg på hvem er mine kollegaer egentlig er det mon kun et lille flig af hvem de virkelig er som omverden får at se lige som de i virkeligheden ikke kender mig rigtig, det er lidt underligt at tænke på hvor godt kender jeg i virkeligheden dem der står mig nær ud over min kæreste !